I testperioden har Bruans shaver klaret den daglige opgave.
Men resultatet er ikke så tæt en barbering som når jeg anvender skraber. Grænsen for Brauns formåen går for mit vedkommende ved 3-4 dage gamle skægstubbe. Efter 3-4 dage er jeg nødt til at anvende en skraber da shaveren jo ingen skægtrimmer har.
Batteriets "levetid" efter opladning er imponerende, og kan sagtens klare den daglige barbering i en uge uden opladning.
Efter brug gør jeg shaveren ren med børste + vand da rensevædsken i det lange løb er for dyr. Et af mine argumenter for at gå til shaver fra skraber var bla den høje pris på barberblade. Men hvis der skal skiftes rensevædske hver 4 uge er shaveren dyrere at anvende.
Rensestationen gør dog et godt arbejde. Shaveren er totalt ren og dufter ligeså.
Nu har jeg 2 gange foretaget min barbering med Braun shaveren. Min oplevelse er lidt 2 delt. For det første ligger den super i hånden og er behagelig/nem at arbejde med. Støjniveauet er acceptabelt syntes jeg. Ydermere er den nemt at sætte til opladning/rensning i holderen, og får let kontakt.
Men når det så er sagt kommer jeg til det vigtigste, nemlig selve barberingen. Som sagt er det mange år siden jeg har anvendt shaver og er jo vant til vådbarbering. Mit håb var at resultatet ville være det samme med en moderne shaver. Nu skal jeg selvfølgelig lige vænne mig til at bruge den, men må indrømme jeg ikke er vildt imponeret i første omgang.
Oplever at jeg skal "arbejde" en del med shaveren for at komme helt i bund, ligesom jeg med den anden hånd skal "stramme" huden op. Det er bestemt ikke nok bare at køre/glide henover et område kun én gang. Der skal arbejdes lidt frem og tilbage, hvorfor det tager længere tid end jeg havde håbet. Selve "hovedet" på shaveren fungerer bedst for mig i den "låste" position, ellers får den ikke godt nok fat.
Men, uden at vide det, tror jeg også resultatet/oplevelsen afhænger af ens hudtype og ikke mindst personens type af skægvækst.
Shaveren klarer jobbet, men resultatet er altså ikke ligeså godt som ved vådbarbering hvor huden efterfølgende er totalt glat og alle stubbe er helt borte.
En fordel er dog klart, at mindre ujævnheder i huden ikke resulterer i rifter ved barberingen, men huden opleves ikke ligeså glat og frisk som efter en vådbarbering.
Jeg skal klart lære at bruge den korrekt og dette er bare mine umiddelbare indtryk fra de første forsøg. Og vigtigst af alt, ja den løser "opgaven", men det må komme an på en ekspertvurdering næste gang, nemlig ved "kyssetesten". Resultat følger.
De sidste ca. 20 år har jeg har fast bruger af skraber når jeg skulle barberes. Min daværende barbermaskine ganske enkelt ikke god nok. Jeg har været vældig glad for den perfekte tætte barbering det giver, og ikke mindst den "Feel Good" faktor der er ved vådbarbering. Men processen tager tid. Ligesom jeg efterhånden syntes at nye rigtig gode blade er kommet op i et ganske heftigt prisniveau.
Jeg rejser en del, og det er ikke altid er det mest optimale/nemmeste at skulle foretage vådbarbering on the move. Tilbuddet om at blive testpilot for Braun trak derfor rigtigt meget. Hvordan har udviklingen været for disse maskiner over årerne, og kan de virkelig erstatte en "ægte" vådbarbering? Jeg dyrker triathlon og er tit meget tidlig oppe for at træne. Et hvert minut sparet fra klokken 04:30 vil være meget velkommen!
Mine umiddelbare indtryk af Braun Series 5 var først og fremmest en Wauuv fornemmelse da jeg fik den pakket ud...Looks Good, Fells Good...Helt afgjort et tidsvarende desgin der vil appellere til et bredt publikum. Den ligger fantastisk i hånden, fast ergonomisk greb og så er den en del lettere end jeg havde regnet med, men ikke lettere end man stadig har fornemmelsen af at stå med noget "kram". Lækkert simpelt rejseetui, og ikke en upraktisk klods af en stor æske som i "gamle" dage.
Første step var naturligvis at få den opladet, og her oplevede jeg det første minus. Men ikke sikker på om jeg bare har været lidt uheldig med min model. For det første er stikkontaken i mange badeværelser jo placeret "relativt" højt over badeværelsesbordet af sikkerhedsmæssige hensyn. Det betyder ledningen (som i min optik er lidt for kort) strækkes helt ud. Når man så tager shaveren op af opladeren bliver vægten på denne jo en del lettere og den rutscher tilbage og rører kun bordpladen med 1/2 af bunden. Well, det kan jeg vænne mig til, men det største problem med ledningen (på min model) er, at den sidder helt utroligt løst i shaveren og har næsten ikke fat. Det betyder, at hvis shaveren ikke er opladet og man ønsker at anvende shaveren via stikontakten hopper ledningen simpelthen hele tiden ud af shaveren hele tiden. Det er et stort minus i mine øjene da jeg tit kommer frem til et sted og skal barberes uden at have tid til at vente på opladning. MEN jeg tror nu heller ikke det er meningen den skal sidde så løst, og såfremt jeg havde købt shaveren i en butik ville jeg blot bede om en ny ledning og/eller shaver. Har endnu ikke prøvet shaveren, men lod skægget stå et par dage og glæder mig til at teste den idag.