I dette indlæg vil jeg anmelde funktionaliten af Braun 5050cc.
På embalagen bliver man præsenteret for en masse smarte ord, der giver udtryk for barbermaskines nye funktionalitet.
FlexMotionTec : Mindre hudirritation og mere effektiv barbering - alt med mindre tryk på huden. Jeg er meget positiv over hvor tæt maskinen barberer. Det føles som om at man bruger almindelige skraber. Navnet lyder smart, og det fungerer rigtig godt.
CrossHair-blade : Sørger for at indfange hår, der vokser i forskellig retninger. Der er ingen tvivl om, at 5050cc'eren er en rigtig god barbermaskine. Det er lykkedes langt hen ad vejen, hvad angår hår med forskellige retninger. Om man faktisk kan lave en barbermaskine, der formår at kunne klare det hele ved jeg ikke. Min vurdering er, at det fungerer fint.
UltraActiveLift : Opfanger fladtliggende hår. Min oplevelse er ligesom ovenstående. Det fungerer okay. Jeg synes dog stadigvæk at det er lidt svært at få alle hår på halsen. Niveauet er meget lig 9595eren, og alt i alt har jeg været meget godt tilfreds med den.
Clean&Charge Station : rengører, smører og oplader maskinen med et enkelt klik. Dockingstationen fungerer rigtig godt, og det er nemt og hurtigt at tage barbermaskinen i og ud. Jeg havde også en dockingstation til 9595eren, hvilken jeg brugte meget i starten. Grunden til at jeg ikke har brugt dockingstationen det sidste lange stykke tid, er at jeg glemmer at købe nye patroner :) Maskinen føles og dufter dejlig ren efter en omgang i maskinen.
Opladning : Det tager ingen tid at lade maskinen fuldt op (ca. 1 time) og herefter holder den en til to uger. Det må man sige er godtkendt.
Den følelse jeg står tilbage med, er at 5050cc'eren virkelig er en god barbermaskine. Producenterne kan komme med alle de smarte udtryk, men når alt kommer til alt, så handler det om, hvorvidt maskinen nu også kan barbere. Det må man sige er tilfældet her. Alligevel er jeg lidt i tvivl om det hedder 4 eller 5 stjerner...
Vurdering af funktionalitet:
(
)
De bedste hilsner
Jacob